NordicBet forlænger sponsorat af Danmarks næstbedste fodboldrække

Efter flere succesfulde år som navnesponsor har NordicBet og Divisionsforeningen valgt at forlænge samarbejdet for de næste to sæsoner. Danmarks næstbedste fodboldrække vil dermed fortsat hedde NordicBet Liga, når sæson 2023/24 sparkes i gang i næste uge.

Sæson 2022/23 i NordicBet Liga bød på alt man kan tænke sig: enestående mål, neglebidende kampe og masser af overraskelser overalt i tabellen. Ligaens stigende popularitet er dermed ikke overraskende, og Danmarks næstbedste fodboldrække byder i dag på førsteklasses underholdning og fodboldspillere af topkvalitet. Dette bekræfter NordicBet med forlængelsen af deres navnesponsorat for sæsonen 2023/24.

Vi er rigtig glade for at fortsætte partnerskabet med NordicBet – og for at forlængelsen denne gang er for to sæsoner, hvilket giver mere stabilitet og flere muligheder. NordicBet har været en meget dedikeret samarbejdspartner siden 2017, og vi ser frem til yderligere to år med NordicBet i landets næstbedste fodboldrække.” lyder det fra direktør i Divisionsforeningen, Claus Thomsen.

Hos NordicBet er der ligeledes stor tilfredshed med at fortsætte samarbejdet i næste sæson.

Forlængelsen af vores sponsorat af ligaen er et vidnesbyrd om vores engagement i de lokale klubber. Det er os en stor fornøjelse at se den øgede interesse i ligaen, der er fuldt fortjent efter toppræstationer fra både individuelle spillere og klubber som helhed. Med vores sponsorat og tilhørende tiltag håber vi at kunne øge interessen yderligere, så alle fodboldglade danskere får øjnene op for den spænding, der er at finde i denne fodboldrække.” siger Ronni Hartvig, kommerciel direktør for Betsson Group, der står bag NordicBet.

NordicBet er et online bettingfirma, som er at finde i samtlige lande i Norden. Udover navnesponsoratet til ligaen, vil NordicBet stå for en række aktiviteter i løbet af sæsonen, der har til formål at bringe fansene endnu tættere på klubberne.

NordicBet Liga vil i sæson 2023/24 bestå af otte klubber fra sidste sæson, samt nyankomne AaB og AC Horsens fra 3F Superliga og B.93 og Kolding IF fra 2. Division.

For yderligere oplysninger kontakt Claus Thomsen, direktør i Divisionsforeningen, +20683055 eller Ronni Hartvig på ronni.hartvig@betssongroup.com