Spillemyndigheden
Sådan ser fremtidens tophold ud i Premier League
Af Steffen Dam
Det kan være svært at spå om fremtiden. Specielt i disse fodboldløse tider, hvor det for alvor er svært at tage temperaturen på de forskellige hold – derfor handler denne blog heller ikke om den aktuelle situation i Premier League, men derimod et kig imod de kommende sæsoner.
Vi har efterhånden vænnet os til en fast top seks i Premier League. Siden 2010 har Manchester City, Manchester United, Arsenal, Tottenham, Liverpool og Chelsea stort set gjort rent bord i fordelingen af de seks øverste pladser i tabellen med Leicester som den store undtagelse i 2016.
Det var i øvrigt også eneste gang siden 2010, at de ovennævnte klubber ikke stod for mindst fem af de seks øverste placeringer i tabellen – for så i de tre efterfølgende sæsoner at fordele samtlige seks placeringer i toppen af tabellen. Men inden sæsonen blev sat på pause, stod vi foran en skelsættende sæson, hvor flere af de traditionelle storhold var i knæ.
Spørgsmålet er derfor – er der tale om et øjebliksbillede, eller står vi foran en varig forandring i toppen af engelsk fodbold?
Manchester City og Liverpool
Denne sæson har indtil videre mere end antydet, at noget er forandret. Den traditionelle top seks er nu skrumpet betragteligt ind til ”blot” at være en top to med Liverpool og Manchester City som de to dominerende mandskaber og en mere broget flok af hold, som følger efter de to hold.
Hvor intet tyder på, at Liverpool giver slip på sin position i toppen, kan man tvivle mere på Manchester City. Det hænger udelukkende sammen med den hårde dom, som klubben modtog. Hvis det vitterligt ender med to sæsoners udelukkelse fra Champions League, kan det få store negative konsekvenser for klubben, som siden 2010 blot én gang er endt uden for top 3.
Dels er spørgsmålet om Pep Guardiola kan holdes i klubben. Han har om nogen været manden bag Citys forvandling til et af de bedste hold i Verden, men med kontraktudløb om godt et år er det store spørgsmål, om han finder projektet interessant nok til at fortsætte. Dertil kommer, at flere af de bærende spillere er ved at være oppe i årerne og står foran at skulle erstattes.
Sergio Agüero, Fernandinho, David Silva og Nicolas Otamendi har alle rundet de 30 år, og i hvert fald David Silva har mere end antydet, at han forlader klubben efter denne sæson. Fernandinho fortsætter en sæson mere, men denne sæson har ubarmhjertigt afsløret, at han er ved at være udfordret på farten og derfor er spørgsmålet, hvilken rolle han får i den kommende sæson.
Der er stadig så tilpas meget klasse hos Manchester City, at man næppe står foran at miste pladsen som permanent deltager i toppen, men for første gang siden Abu Dhabi Group overtog klubben er der seriøs modvind, og har de lyseblå ikke Champions League-fodbold at tilbyde, bliver det noget sværere at lokke de kompetente afløsere for de førnævnte spillere til klubben.
“Liverpool bør være en sikker top to-deltager i hvert fald i de næste to til tre sæsoner.“
Liverpool er på sikker kurs mod klubbens første mesterskab siden 1990, og har blot tabt to kampe i de seneste to sæsoner. Selv om der hersker usikkerhed om hvordan denne sæson afsluttes, hersker der ikke den store usikkerhed om Liverpools position i toppen af engelsk fodbold. Det er meget svært at se, at de står foran en nedtur i de kommende år.
Manager Jürgen Klopp har netop forlænget kontrakten frem til 2024, og selv om kampene mod Atletico Madrid afslørede, at man er relativt afhængige af Alisson Becker på målmandsposten, er det stadig et homogent hold, hvor ingen af stamspillerne endnu er fyldt 30 år. Økonomien er meget stærk, og selv om der kan komme en mæthedsfølelse hos spillerne, og vi så en formnedgang før Premier League-sæsonen blev sat på pause, bør Liverpool være en sikker top to-deltager i hvert fald i de næste to til tre sæsoner.
Chelsea
Før denne sæson var der stillet spørgsmålstegn ved, om Chelseas projekt var bæredygtigt. Dels stod man med en uprøvet manager i Frank Lampard, og dels stod man med en transferkarantæne, som betød mere spilletid til de unge spillere. Sætter vi det lange lys på, bør denne sæson være fundamentet for, at Chelsea også i de kommende år bliver en fast bestanddel af top seks.
“Klubejer Roman Abramovich har tabt mange milliarder af kroner på de faldende oliepriser og spørgsmålet er nu, om det går ud Chelseas transferbudget.”
Med en stor usikkerhed. Klubejer Roman Abramovich har tabt mange milliarder af kroner på de faldende oliepriser og spørgsmålet er nu, om det går ud Chelseas transferbudget. Det afhænger af, hvor lang krisen bliver – de foreløbige prognoser peger i retning af, at Abramovich vil give Frank Lampard et uændret transferbudget, men det kan ændre sig ved en længerevarende krise.
Det ændrer dog ikke på, at man har et spændende hold, hvor navne som Tammy Abraham og Mason Mount bør vokse sig til at være dominerende spillere i Premier League – hvilket de allerede er meget godt på vej til, og fra juli kommer Hakim Ziyech til fra Ajax. Chelsea bør alt andet lige være favoritten til at være det stærkeste af holdene lige bag Liverpool og Manchester City.
Manchester United
Solskjær er næppe løsningen. Manchester United har blot én gang siden Alex Ferguson forlod klubben i 2013 fået en placering i top tre, og uanset hvordan denne sæson ender, bliver det heller ikke til top 3 denne gang. Det store spørgsmål er så, hvor projektet peger hen. Manager Ole Gunnar Solskjær ligner ikke manden, der skal få holdet ført det sidste stykke vej tilbage til den absolutte top i engelsk fodbold.
“Manager Ole Gunnar Solskjær ligner ikke manden, der skal få holdet ført det sidste stykke vej tilbage til den absolutte top i engelsk fodbold.”
Godt nok har han i denne sæson vundet begge kampe mod Manchester City og godt nok har man i Bruno Fernandes fundet en klassespiller, der har løftet holdet med det samme, men det betyder ikke, at man så har fået løst alle problemer. Holdet mangler offensive idéer og stadig store problemer med at dirke kompakte hold op, og det har Solskjær ikke værktøjerne til at løse.
På papiret har Manchester United et hold, der bør levere bedre resultater end tilfældet er, og får man eksempelvis Mauricio Pochettino ind som manager, kan projektet set meget spændende ud i de kommende år. Resultaterne bliver dog næppe voldsomt meget bedre under den nuværende ledelse, og holder man fast i den, kan Manchester United se frem til flere top tre-løse sæsoner.
Arsenal
Så er vi nået til Arsenal. Klubben var længe synonym med Arsene Wenger, og nu er det så op til Mikel Arteta at løfte en arv, som Unai Emery ikke lykkedes med. Det er en svær opgave, men selv om vi stadig er i det tidlige stadie af hans tid som manager, kan Arsenal-fansene for første gang i flere år begynde at se lyst på tilværelsen, for nu er der en klar retning for, hvor man er på vej hen.
“Arsenal kan blive de kommende sæsoners positive overraskelse og igen blive en seriøs bejler til i hvert fald en placering i top fire (…)”
Truppen har ikke klassen til at spille med helt i toppen, men retningen har enormt meget at sige for, hvor man lander i de kommende sæsoner, og allerede på den korte tid i klubben, har Mikel Arteta sat sit præg på holdet. Der er en mere klar plan for, hvad man gerne vil offensivt og oveni er man blevet et mere solidt hold – blot én gang i 10 kampe har man tabt under hans ledelse.
Det kommende transfervindue bliver et vigtigt et af slagsen for Arsenal på den korte bane, men påstanden herfra er, at Arsenal kan blive de kommende sæsoners positive overraskelse og igen blive en seriøs bejler til i hvert fald en placering i top fire – hvor man ikke har været siden 2016. Pilen peger i hvert fald i den rigtige retning for dem.
Tottenham
Hårde tider lurer for Tottenham. Med en plads i finalen i Champions League og et splinternyt stadion var det svært at se, hvad der skulle stoppe dem – her et år siden ligner de et hold i frit fald. Fyringen af Mauricio Pochettino var slutningen på en æra med en attraktiv spillestil og masser af kontinuitet – for man valgte en afløser, der stod for det stik modsatte og det er også, hvad man har fået.
José Mourinhos resultater kan man ikke pille ved, men man kan med rette spørge, om spillets udvikling er ved at løbe fra den karismatiske portugiser. Siden mesterskabet i 2015 i Chelsea har han kun én gang leveret en hel sæson med gode resultater, og det var andenpladsen med Manchester United i 2018. Det var dog primært i kraft af én mand, nemlig David de Gea.
Ser vi på de underliggende parametre, leverede Manchester United nemlig en middelmådig sæson og var blot nummer syv på listen over ”expected points”, men gang på gang reddede David de Gea portugiseren med den måske bedste sæson af en målmand i Premier Leagues historie. Derudover har de i seneste fem år mest været skuffende ligaplaceringer og fyresedler på menuen.
Man kan anfægte, at skaderne til Harry Kane og Heung Min Son kostede ham dyrt i Tottenham, men selv da de to var til rådighed, pegede projektet ikke i nogen interessant retning. Matchet virkede helt forkert fra starten, og da Daniel Levy ikke har for vane at bruge store summer på transfermarkedet, skal man ikke forvente at se Tottenham spille nogen større rolle de kommende sæsoner.
Holder spådommen stik om, at Tottenham er på vej til at forlade den permanente placering i top seks, åbner det op for et skifte i magtbalancen, og her står der tre rigtigt gode bud klar til at bide sig fast og vippe i første omgang Tottenham væk fra toppen af engelsk fodbold.
Leicester
Leicester er igen i gang med at snyde eksperterne. De gjorde det i 2016, og med mindre rigtigt meget går galt, kan de også i 2020 byde på Champions League-fodbold på King Power Stadium. Spørgsmålet for fire år siden var om projektet var langtidsholdbart – og det spørgsmål blæser stadig i vinden. Denne sæson har igen vist, at man er meget afhængige af, at få spillere er fri for skader.
Det kostede dem dyrt, at Wilfried Ndidi var ude i en kortere periode, og kan Jamie Vardy blive ved med at stange mål ind, selv om han for længst har passeret de 30 år? Man skal i hvert fald undgå et lignende udsalg som i 2016, hvor specielt salget af N’Golo Kanté gjorde meget ondt, og ikke mindst handler det også om at holde Brendan Rodgers i klubben i de kommende sæsoner.
Kan man det, skal man ikke afvise Leicester som en mere permanent del af toppen af engelsk fodbold, men fremtiden er meget bundet op på få personer og på den baggrund kan man godt stille sig tvivlende på det langtidsholdbare i Leicester, selv om de i hvert fald på den korte bane har en stor fordel i og med, at man igen kommer med i Champions League.
Wolverhampton
Det nyeste skud på stammen i toppen af Premier League er Wolverhampton. Med Fosun Group og Jorge Mendes i ejerkredsen har man et stærkt fundament at stå på, og man har vist, at sidste sæsons placering som nummer syv langt fra var nogen tilfældighed. Man er en af de klubber med den tydeligste strategi og en meget tydelig spillestil, og den slags plejer at kaste resultater af sig.
Problemet for Wolverhampton er, at man indtil videre mest har købt spillere med uudnyttet potentiale og gjort dem bedre. Det er isoleret set en fremragende strategi, men skal man tage det sidste skridt op mod toppen af Premier League, er man nødt til at bruge flere transferpenge og købe fra højere hylder end man har gjort hidtil, og spørgsmålet er, om det kommer til at ske.
Det ændrer dog ikke på, at holdet er homogent og svære at slå og i Nuno Espírito Santo har en taktisk stærk og fleksibel manager, som i kraft af sin forbindelse til Jorge Mendes bør blive i klubben i mange sæsoner endnu. Derfor skal man ikke afvise, at det kan være nok til at Wolverhampton bliver klubben, der forskubber magtbalancen og overtager Tottenhams plads i hierarkiet.
Everton
Den sidste reelle mulighed for at blande sig fast i top seks fremover er Everton. Historisk set er det en klub, som har spillet en væsentlig rolle i toppen af engelsk fodbold, og med ansættelsen af Carlo Ancelotti har man i hvert fald signaleret, at man har ambitioner om at igen at spille en mere afgørende rolle, når topplaceringerne skal fordeles i Premier League.
Truppen har bestemt kvalitet, men man så stadig udfordringerne med et alt for lavt bundniveau, da man tabte klart til Chelsea, og der skal en større udskiftning til i truppen, hvis Everton skal være en seriøs bejler til en top seks-placering de kommende år, men Carlo Ancelottis meritter og det faktum, at Everton stadig har pænt med midler at købe for, gør at man skal have dem med som outsider.
