Melker Widell er blevet skarpere – Vil spille Superliga med AaB

Den svenske midtbanespiller Melker Widell har taget alle fans på Aalborg Portland Park med storm. Og han har store ambitioner efter at være kommet til Nordjylland, hvor han allerede har udviklet sig som spiller. Til næste sommer satser han på at bytte NordicBet Ligaen ud med Superligaen.

Han drømmer om at spille i Manchester United, og kan se lidt af sig selv i stjernespilleren Bruno Fernandes.

Den 21-årige midtbanespiller Melker Widell tog til AaB i sommer for at udvikle sig, og det er kun gået i en retning for den boldsikre svensker, der beskriver AaB som et regulært drømmeskifte, hvortil han skiftede fra Landskrone BoIS.

Det er mega fedt at være Melker Widell i AaB lige nu. Det har det været, lige siden jeg skiftede til klubben. Det er en rigtig god klub, hvor der er mange mennesker som arbejder hårdt hver dag. Det sætter jeg virkelig pris på“, siger Melker Widell efter en træning ved klubhuset på Hornevej.

Den svenske U21-landsholdsspiller blev hentet til AaB, hvor landsmanden Oscar Hiljemark er cheftræner, og det er slet ikke tilfældigt, at det unge svenske fodboldtalent fremover skal folde sig ud i NordicBet Ligaen.

Der er en helt klar plan med Melker.

Han har en mentalitet, der gør, at han vil udvikle sig. Det er meget positivt i en verden, som er meget svært at slå igennem i. Han har mange evner, som gør, at han kan spille på øverste hylde. Men han skal også tage de rette beslutninger på de rette tidspunkter, og det bliver vigtigere og vigtigere. Han har fået en positiv start, og vi kan stadig lægge mange lag på hans udvikling“, siger Hiljemark.



AaB har i denne sæson levet op til favoritværdigheden i NordicBet Ligaen og ligger lige nu til oprykning via andenpladsen i Danmarks næstbedste række. Holdet har lige nu ni point ned til tredjepladsen før efterårets sidste to kampe, og Melker Widell har budt sig til som fast mand i den stribede AaB-trøje.

Med sin energiske indsats og hårde arbejde har han spillet sig ind i hjerterne hos AaB’s fans. Og netop hjertet bliver Widell varm om, når snakken falder på Vesttribunen, hvor klubbens hardcore fans står weekend efter weekend.

Jeg prøver hver eneste gang at give mig selv fuldt ud til kampen. Og gør du det, så giver du også en del til fansene. Det er vigtigt, at de føler, de får noget tilbage for den fantastisk opbakning, de har givet os i starten af sæsonen. I mit tilfælde så handler det også om at vise, at du løber meget, du tackler hårdt, sparker hårdt, og når du scorer, så fejrer du det med fansene. Jeg bliver helt glad, når jeg snakker om det, så det kan vi godt snakke meget mere om“, griner Melker Widell.

I det hele taget har Melker Widell masser på hjertet efter sin sæsonstart i AaB, som til sommer skal resultere i at ét bestemt mål indfries.

Hvis vi fortsætter, som vi har begyndt i denne sæson, så håber jeg, at vi kan spille fodbold i Superligaen i næste sæson. Og det vil være fedt at prøve mig selv af i den liga, mens jeg spiller for AaB. For det, har jeg hørt, er ekstremt fedt“, lyder det fra AaB’s nummer 8.

AaB har følgende kampe tilbage i NordicBet Ligaen i efteråret. Du kan placere dit bet på disse kampe på NordicBet:

  • Den 26. november mod Hobro (h)
  • Den 3. december mod HB Køge (u)

Melker Widell skrev i sommer kontrakt med AaB frem til den 30. juni 2026, og han har netop i november måned fået debut på det svenske U21-landshold.