Transfer Talk: Millioner fra Europa ændrer Nordens transfermarked

AF SØREN SORGENFRI

Baggrundsfoto: TT

I aften skal FC København i ilden mod Trabzonspor. De danske mestre er allerede garanteret indtægter fra det ene europæiske gruppespil, men vil naturligvis helst i det andet: Champions League.

FCM er allerede klar til Europa Leagues gruppespil, Silkeborg kan gøre dem selskab, hvis de vender 0-1 til sejr over HJK og må ellers ’nøjes’ med Conference League. Viborg skal levere en overraskelse mod West Ham, men håbet er stadig grønt. Lidt i hvert fald.

Brøndby faldt desværre mod Basel med en ellers nydelig chance for at bryde de blågules seedning, men endte i stedet med et exit, der pustede til debatten om, der er handlet rettidigt på transfermarkedet i klubben?

De europæiske kampe har vanen tro i sensommeren kastet en efterhånden klassisk diskussion af sig på de sociale medier: Er det godt eller dårligt for dansk fodbold som helhed, hvis X eller Y klub gør det godt i Europa? Med heraf nedfald lige ned i lommen af en stor stak millioner.

Champions League giver 200-250 millioner kroner, Europa League cirka 100 klap og Conference 30+ millioner kroner i indtægter.

Der er to tydelige lejre i debatten. Den ene lejr siger, at alt hvad der er godt for alle andre klubber end favoritklubben per definition er dårligt, fordi det giver modstandere og rivaler bedre kort på hånden.

Der er helt indlysende ikke facit for denne debat, så alt hvad der er godt for de andre, er dårligt for min klub-udgangspunktet er en holdning man kan tage. Man kan bygge på med argumenter om, at det skævvrider ligaen, men selv om de seneste danske mesterskaber er gået til FCM og FCK, så har vi dog set AaB, Brøndby og FCN drille i nyere tid, så duopolet er ikke uovervindeligt. Faktisk ser vi i denne sæson en start fra begge mandskaber, der fik overskrifterne med krise frem på trods af den økonomiske muskulatur, som de to klubber har.

Conference League har dog gjort, at vi er nødt til at se debatten i et større perspektiv. I min bog i hvert fald. Og se hele Norden som en stor skov, der nu gødes af millioner fra europæiske gruppespil. Pludselig blev det realistisk for Randers, Silkeborg, Brøndby, Molde, Djurgården og andre at blive en del af den europæiske fest. Djurgården gik videre til gruppefasen i går, AIK har en spinkel chance og andetsteds kan både Viking og Molde gå videre – de har ok chancer.

Naturligvis er det stadig enormt svært at få adgang til de store drenges lukkede luksusparty i Champions League, men fødslen af Conference League har ikke kun været stiftelsen af en kedelig fætter. Med lidt mere dygtighed havde Brøndby også avanceret til et gruppespil og så havde vi haft fire danske hold med. Altså 33 procent af ligaens hold hvoraf penge til disse kunne gå videre til andre danske klubber via transfers.

Men også fra norske klubber f.eks. Hvis Bodø holder linjen og går forbi Dinamo Zagreb til Champions Leagues gruppespil, så vil der være god chance for, at nordmændene igen ser til dansk fodbold for spillere. Grønbæk er som bekendt hentet ind, og jeg tvivler på, at AGF rynker på næsen af de 3,5 millioner euro, som de ifølge mine oplysninger har fået plus upside.

Pt. fremstår klubber som FCK og FCM naturligvis sammen med Bodø, Molde, Malmø og Hammarby som Nordens økonomisk stærkeste hold udi vores nordiske transfermarked og billetter til gruppespil bliver vigtigere og vigtigere. Se den stak millioner som Randers hentede på deres europæiske eventyr. Der venter Silkeborg mindst en tilsvarende oplevelse, og hvad kan de driftige folk i den klub ikke få ud af de mønter?

Svensk og dansk fodbold har via forskerordningen en skattefordel sammenlignet med norsk fodbold, men det ændrer ikke på, at når toplønningerne i den norske liga pt. ligger på 3-5 millioner kroner, så vil flere europæiske millioner i stigende grad øge budgetterne i fjeldet.

Dermed kan Bodø og også svenske klubber der kommer i Europa over de kommende sæsoner blive tiltagende vigtige transfer hot spots for Superligaen.

Spol tilbage til tiden lige efter finanskrisen, hvor den sportschef der kunne sælge en profil til en belgiske klub for 500.000 euro blev båret i guldstol af en grædefærdig hob gennem byens gader. Der er en anden tid nu. Selv mindre danske klubber, der gør deres talent- og rekrutteringsarbejde ordentligt kan sælge unge spillere for fine beløb.

Igen. AGF har lige solgt Grønbæk til Bodø for mere end 20 millioner kroner.

Det er klart, at skal der for alvor være mening i at mene, det er et plus for dansk fodbold med flest mulige hold i Europa, så skal man glæde sig over omfanget af point til ranglisten samt den blåstempling af ligaen, der følger med. Derudover pengene. Og her er der et kulturspørgsmål. FCK/FCM/Brøndby handler ikke med hinanden. Det sker sjældent. Så nej. Set i den kontekst er det ikke godt for den ene klub, hvis den anden lige hiver 250 millioner kroner med hjem ved fyraften. Men når Brøndby senere i vinduet køber Christian Sørensen af Viborg og FCK henter Vallys i Silkeborg, så er ikke mindst med europæiske millioner i lommen.

Det samme gælder klubberne i Stockholm. De handler heller ikke hos hinanden eller i hvert fald virkelig kun sjældent, men derudover så er det flow af europæiske kampe, millioner af euro og heraf gødning af det internt nordiske spillermarked d første bevægelser i en tid, der tegner virkelig spændende for Norden.

Respekt for dem der udelukkende har fokus på klubtrøjen. Men i en sport, hvor penge er Gud og spillersalg og køb får det hele til at løbe rundt, så er det svært ikke at være fascineret af strømninger på det nordiske transfermarked lige nu.